Dorte er uddannet psykolog fra Århus Universitet og har bla. arbejdet i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, på arbejdsmiljøcenter og som leder inden hun blev selvstændig med egen praksis.  Der er således bred erfaring fra forskellige miljøer både i egen karriere og som støttende psykolog.

Med udgangspunkt i klinikken på Fredensvang i Struer tages mod klienter i samtaleterapi og der køres ud til akutte opgaver eller andet som måtte kræve det. Forløb kan være kortere som 3 – 5 sessioner, intensive i en måned eller to, men også langvarige over år for at støtte dig i de ændringer du ønsker at skabe i dit liv. Det er meningen, at du skal genvinde kontrol og få strategier, der er bæredygtige ifht det liv du ønsker at føre.

Det er håbet, at klienter skal føle sig velkommen i hjemlige omgivelser og oplever at der er tid til fordybelse fra både dem og psykologen når der bruges energi på et forløb.

Dorte er kendt for at være omsorgsfuld men direkte – du kan således regne med at få hendes faglige blik på de ting du arbejder med i terapien, men du får også hjælp og støtte til at håndtere det som kan være vanskeligt. Du vil blive mødt med en åbenhed og en grundlæggende holdning om at ‘intet er i udgangspunktet forkert’ men der kan være adfærd og strategier som giver dig problemer, når du skal være sammen med andre, og dem kan vi kigge på sammen.